23948sdkhjf

Carlsberg lurer på flere opkøb

Med et nettoresultat på over 5 mia. kr. kom Carlsberg fornuftigt igennem 2011, hvor det russiske marked dog trækker ned.
Carlsberg kom fornuftigt ud af 2011 med en nettoomsætning på 63,6 mia. kr., svarende til en vækst på 6 %, samt et nettoresultat på 5,149 mia. kr.

Mens væksten i Nord- og Vesteuropa blev båret af effektivitetsforbedringer og øgede markedsandele, skyldtes fremgangen i Asien vækst og øgede markedsandele.

Faldende russisk marked
Til gengæld var resultaterne i Østeuropa påvirket af et faldende russisk marked og en faldende markedsandel, som skyldtes konkurrenternes mange kampagner, herunder priskampagner, oplyser Carlsberg.

Blandt andet derfor lurer bryggerigiganten altså fortsat på yderligere opkøb, hvad Carlsberg blandt andet har foretaget i både Vietnam, Laos og Kina i løbet af 2011.

- Vores planer for 2012 er at investere i øgede markedsandele og fortsætte gennemførelsen af effektivitetsforbedringer. Markant prioritering af de vigtigste aktiviteter vil være afgørende for, hvordan vi driver forretningen i Nord- og Vesteuropa, hvor vi forventer udfordrende markedsforhold i 2012. Vores tiltag for at styrke forretningen i Rusland vil begynde at give resultater i 2012. Samtidig vil vi fortsat undersøge mulighederne for yderligere opkøb på vækstmarkeder, konstaterer koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078